Århus Stiftstidende - Artikel om parterapi

Samliv

Af: Kim Skovrup Andersen
Vejen til et velfungerende parforhold er et
kærligt strategiarbejde med en brugbar
værktøjskasse, mener lokale parterapeut
Det hele begyndte med Lene Søes egen skilsmisse for ti år siden. Bruddet satte en masse tanker i gang og gjorde hende nysgerrig på, hvilke faktorer der gør, at et par bliver sammen. Hvad det betyder, at nogen giver op undervejs, og hvordan man kan gøre uundgåelige brud så skånsomt som muligt. Ikke blot for hr. og fru Jensen men i lige så høj grad for de børn, der ikke har nogen indflydelse på beslutningen. Den nysgerrighed endte ud i, at Lene Søe først tog en uddannelse som parterapeut.
Siden fulgte en uddannelse som sexolog og senest har hun netop færdiggjort uddannelsen som spirituel psykoterapeut.
“Men det vigtige for mig er at understrege, at det hele handler om parterapi. Det er udgangspunktet,” fortæller
Lene Søe, som for godt et år siden åbnede praksis på Nordre Strandvej i Risskov. I dag har folks kendskab til hendes praksis spredt sig til hele Jylland, og der er også udenlandsdanskere, som får hjælp over nettet hos hende.
Par med samlivsproblemer får her råd, vejledning og coaching til at arbejde med deresudfordringer. “Selv om jeg guider ind i kærligheden, så er det altså ikke sådan. at jeg mener, at et par skal blive sammen for enhver pris. For nogle par er allerede kommet så langt fra hinanden, når jeg møder dem, at kærligheden er visnet, og det er for sent at få læringen med i dette forhold. Så handler det så om, at man får landet forholdet på den gode måde. At man accepterer, at man er gledet fra hinanden. Det sker ved, at man gennemlever processen og får læringen med sig fremfor at springe den over,” fastslår Lene Søe.
Vigtige værktøjerSexolog- og også psykoterapeutuddannelsen er vigtige værktøjer i Lene Søes værktøjskasse, når forholdene skal opgraderes eller justeres med nye indsigter og muligheder.
“Mennesker er meget forskellige, og når det kommer til vores sind og vores følelser, så følger jeg mennesket fremfor at følge en bestemt skabelon.
Nogen skal mødes på en måde, hvorimod andre skal mødes med en anderledes tilgang. Men helt overordnet, så handler mit arbejde om strategi. Jeg hjælper mine klienter med at lægge en god og effektiv privatlivsstrategi,” siger hun. Netop udarbejdelsen af den private strategi har været omdrejningspunktet i hele hendes uddannelse som spirituel psykoterapeut. 
“Jeg har forsket intenst i det her område de seneste to år og er kommet så langt nu, at jeg håber, at det kan ende med en bogudgivelse, der kan være til glæde og gavn for andre psykoterapeuter, som vil arbejde med parterapi. Det har været et yderst berigende arbejde,
og jeg er meget taknemlig for, alle de mennesker som undervejs, har stillet sig behjælpeligt til rådighed. Jeg er begejstret over resultatet af den livskvalitet, som parrene oplever, og nu glæder jeg mig til, at jeg for alvor kan arbejde med det i min praksis,” siger parterapeuten fra Risskov.
Læs mere

Book en tid i mit ONLINE BOOKING system
Hvis det er første gang skal du blot følge anvisningerne.

Book en tid her

Adresse

Nordre Strandvej 51 
- Indgang fra Østre Strandalle´
8240 Risskov

Åbningstider

Mandag - Torsdag      kl. 9:00 - 18.00
Fredag                        kl. 9:00 - 16.00
Share by: