Utroskab

Undertrykkelse af dine inderste behov, kan ende med utroskab. Skab en autentisk version af dig selv.

Hvorfor utroskab

Utroskab har et budskab til dig. Når du kommer til mig, kan du opdage hvad det handler om for dig. Du får belyst din sandhed. Det giver dig muligheden for at vælge vejen ud af utroskaben.

Utroskaben laver et større spind af løgne

Definitionen af det gentagne destruktive handlemønster tager til i styrke. Langsomt men sikkert æder det sig ind på alle områder af tilværelsen. Du ønsker måske at stoppe, fordi det også skaber problemer for dig.

Måske har du benægtet, forsvaret og fundet forklaringer på din utroskab, udenfor dig selv, med årsager som at det er din partner, der ikke gør som du kunne tænke dig. Det vil sætte enhver fast i en uløselig udfordring. Det kan du gøre noget ved, med min støtte. 

En afhængighed der kan være svær at komme ud af

Utroskab udløser hormonstoffet dopamin. Det virker som et signalstof i hjernen der udløser følelsen af glæde og alt det skønne, som et kortvarigt kærlighedsstof i et ”fix”. Dopamin slører ubehaget af tomhed, isolation og ensomhed, som endnu engang vil melde sig, med større kraft efter utroskab. – Den onde cirkel er i gang med en misforstået jagt på dit kærlighedsstof.

Klientudtalelser om Parterapeut Lene Søe

Kristian: “Var vi ikke startet i Parterapi hos Lene, så var vi ikke par i dag”

– Vi var ved at glide fra hinanden, fordi vi udviklede os i hver sin retning og måske ikke rigtigt fik snakket om det derhjemme, fortæller Kristian Nikolaisen, der først var meget afvisende, da Kristina sagde, at nu skulle de i parterapi.

– Jeg er jo håndværkertypen, der kan have svært nok ved at tale om følelser med min partner. Og terapi var da fuldstændigt tabu og udelukket. Men omvendt havde jeg heller ikke lyst til at miste Kristina, så jeg sagde ja til at gå med, fortæller han.

– Den første gang var vildt akavet for mig og jeg havde bagefter svært ved at se, det skulle kunne føre til noget. Men da vi var der 3. gang begyndte det at give mening. Der blev sat nogle tanker i gang. På et tidspunkt, så kunne Lene mærke, at jeg ikke havde det godt med at sidde stille i klinikken. Så hun foreslog, at vi i stedet gik nogle ture langs stranden mens vi talte. Og siden har det bare rykket helt vildt, siger Kristian Nikolaisen, der giver Lene Søe æren for, at han og Kristina stadig er par i dag.

– Helt sikkert! Var vi ikke startet hos hende, så var vi ikke et par i dag. Vi kommer der stadig ind i mellem. Ikke fordi vores forhold er truet længere, men fordi vi udvikler os meget bedre med de samtaler vi har. Jeg ser det lidt som når man sender sin bil til serviceeftersyn. Det har parforholdet også godt af. Det er også vigtigt at sige, at man skal give det nogle gange inden man kan sige ”Det her er slet ikke mig”. Som skeptisk mand, så tager det lige en gang eller to før paraderne falder og man er modtagelig for det, der bliver sagt. Vi har rykket os så meget, at det også har inspireret nogle af vores venner til at starte et forløb hos Lene Søe, siger Kristian Nikolaisen.

Hvad er utroskab?

Du og din partner kan definere hvad utroskab er for jer. Har I haft samtalen om hvad det er for dig og hvad det er for din partner? Det kan være afgørende for jeres samhørighed og velbefindende, at I kender hinandens grænser for jeres intimitetsfære.
 

Vær opmærksom på hvor dine tanker fører dig hen

For mig starter det i tankerne. At være intimt sammen med en anden i tankerne, er et hint om at jeg ikke lever i troskab med mig selv. Der er noget jeg ikke har erkendt, som jeg har brug for at opdage. Derfor er det godt at lytte til tankerne, for allerede der, at få fat i hvad de har at fortælle mig. Det giver mig muligheden for at tage mine valg i tide, inden valgene tager mig.
I fysiske handlinger, er utroskab for mig, den handling jeg gør sammen med en anden person, som jeg ikke ville bryde mig om, at min partner gør med andre end mig. Hvad er det for dig?

Undertrykte behov

Hvis vi lægger låg på vores behov, følelsesmæssigt, kropsligt og mentalt, vil risikoen før eller siden lede os ud i handlinger, som vi efterfølgende fortryder. Det kan få fatale konsekvenser eller vi kan søge hjælp til at få utroskab vendt til nye muligheder med åbningen af  positive oplevelser i fremtiden. Det sker med vores fokus og mod åbningen for erkendelsen af det undertrykte i os selv.

Erkendelsen af utroskab

For mig, er erkendelsen af utroskab et symptom på meget andet, end den intime handling. Jeg vil gå så langt at sige, at utroskab er et symptom på dine følelsesmæssige hemmeligheder, som du dækker over. Det afspejler sig i din intimitet, men vær opmærksom på, at det stikker dybere end de intime oplevelser. Når du erkender utroskab, og begynder at forstå hvorfor du er utro, vil du opdage hvordan du kan ændre på det som er uhensigtsmæssigt for dig, både i dit kærlighedsforhold og  i andre sammenhænge og relationer.

Utroskab og begær

Utroskab og begær hænger sammen. Jeg tillader mig at oversætte utroskab til løgn. Jeg oversætter begær til længsel. Hvori ligger løgnen og hvor ligger længslen?
Det er sådan jeg arbejder med mine klienter, i fuld accept og rummelighed for hvilke udfordringer vi skal forløse. Vi finder sammen ud af hvad du står inde for er oprigtigt, rigtigt eller forkert for dig, lige nu. Der hvor du finder ind til dit sande jeg, kommer åbenbaringerne til dig og til din partner. Det er gennem dine nye indsigter, at ændringerne i dine adfærdsmønstre begynder at opløses til fordel for en ny og mere hensigtsmæssige livsstil, som passer til det du ønsker i dag.

Tegn på længsel

Længslen kan afsløres i partnerens samtaleemner, som netop omhandler det partneren benægter. Der fortælles for eksempel gentagne gange om “de andre” som er utro eller som har særlige intime behov eller aktiviteter.

Hvorimod I, i jeres sunde relation, ville samtale om de andre, til inspiration for hvordan I kunne vende det til jeres egen inspiration og udvikling af jeres intimitet og lyst i jeres nærværende samvær.

Tegn på løgn

Kendetegnet for løgnen, kan være når partneren dækker over sin egen utroskab med et særligt fokus på urigtige fortællinger og forklaringer, ned i uddybende detaljer, som normalt ikke forklares i andre sammenhænge.

Derimod kommer sandheden typisk som en flydende dialog, hvor modstand og forklaringer er irrelevante for den ærlige i samtalen.

Utroskab og personlighed

Utroskab handler om den som er utro. Dig som oplever en utro partner har ikke noget med partnerens utroskab at gøre. Til gengæld har du selv nogle problematikker at kigge på i forhold til din opfattelse af det du oplever. Måske har du svært ved at skelne mellem det andre siger og det din egen fornemmelse fortæller dig i handling. Måske vil du hellere leve med tanken om det du gerne vil have, fremfor at tage dig af det som måske skal ændres, for at du selv kan udleve din ærlige livsstil i relationen. Det giver anledning til spørgsmål til hvor tilfredshed du er med dig selv, det du byder dig selv, eller din uimodståelig tiltrækningskraft på særlige personligheder, som gør dig til et potentielt offer for utroskab. Det kan også du få vendt til din fordel og dermed mere kærlighed i dit parforhold og i dine relationer.
Utroskab og personlighed. Sexolog Parterapeut Lene Søe Risskov Århus
“At kende dig selv er begyndelsen på al visdom”
 Aristoteles

Hvorfor er mænd utro?

Jeg tillader mig at være generaliserende, i min belysning af overvægten for mænds utroskab. Jeg oplever ikke forskel på årsagen til mænd og kvinders behov for utroskab.
Forskellen handler om de fysiske og følelsesmæssige reaktioner. Min opfattelse er, at der stadig er en overvægt af mænd, som lader sig forføre af deres fysiske behov. Der er en overvejende del af kvinder som rammes hårdere følelsesmæssigt, når de er utro, idet de dybere intime behov typisk ikke bliver dækket gennem utroskabens oplevelser.

Hvorfor er kvinder utro?

Kvinderne søger den følelsesmæssige kontakt. Når kvinden gennem utroskab, oplever den rene fysiske kontakt uden følelser og kærlighed, bliver hun derfor hårdere ramt, end manden gør. Derfor kan kvindens udbytte være mindre en mandens.

Utro mænd og kvinder. Sexolog Lene Søe Risskov Århus

Skab dit bevidste kærlighedsliv i troskab

Har du fået nok. – Er du træt af at støde på de samme udfordringer, så lad os tale om det og finde frem til hvad der er bedst for dig og din trivsel. Denne bevidsthed er grundlaget for dine valg.

Du kan lære at tiltrække troskab

Du kan frigøre dig til at opleve dit bevidste kærlighedsliv. Individuel terapi er hensigtsmæssigt for dig som ønsker at starte alene med din udvikling.

Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage din partner i parterapien, for jeres fælles læring og/eller fælles fremtidige samliv.

“Vær som du ønsker at fremstå”
Sokrates

Hvorfor Lene Søe?

Når du er parat til at tage ansvar for dine indsigter og bevidste ændringer, så er der opbakning og støtte at hente hos mig.

Book en tid