Parterapeut Lene Søe

Ekstra Bladet – Artikel om skilsmisser i ferien

Højsæson for skilsmisser: Sådan overlever jeres parforhold ferien

Sommer- og juleferier er højsæsonen for skilsmisser, men det er muligt at komme problemerne i forkøbet. Sexolog og terapeut, Lene Søe, giver her sit bud på hvordan

Er dine sommerplaner med familien slet ikke gået som planlagt, eller frygter du, hvad der sker, når du og din partner først kommer af sted på ferie og endelig får tid til at kigge hinanden i øjnene?

Så er du langt fra den eneste.

Sommer- og juleferier er højsæsonen for skilsmisser, og det er ikke uden grund, fortæller sexolog og terapeut, Lene Søe:

– I en travl hverdag bliver mange par afledt af sport, arbejde og børn. Når man tager væk og rejser på ferie, får man pludselig tid til at kigge hinanden i øjnene. Og så er det, at man bliver konfronteret med det, der ikke fungerer i ens forhold.

Artiklen fortsætter under billedet…

Forskellige forventninger
For nogle begynder selv de mindste ting ved den anden at blive irriterende, mens andre pludselig føler, at man ikke længere har noget til fælles med sin kæreste eller ægtefælle.

– I hverdagen møder man det i små doser, og så tænker man ikke så meget over, at den ene har andre behov end den anden, mens det på ferien kan synes konstant: Hun vil gerne slikke sol, mens han gerne vil være aktiv. Eller hun vil gerne tale følelser og parforhold, mens han bare gerne vil nyde ferien, fortæller Lene Søe.

Destruktive skænderier
Det nytter dog hverken at holde irritationerne for sig selv eller at tage det helt store skænderi på ferien, hvor tiden nu ellers er til det. I stedet er det vigtigt at lytte til hinanden og tælle til 10. Eller 100, hvis det er nødvendigt.

– Så snart man skændes, er der lukket for kommunikationen. Og så går det galt.

– At kunne indrømme fejl og sige undskyld er fantastisk. Det er en erkendelse. Første skridt på vejen til et bedre forhold. Det er vigtigt at kigge indad og tænke; ‘hvordan vil jeg gøre det bedre næste gang?’

– Og hvad så, hvis det hele bare blev for meget, og man ikke engang nåede at tælle til tre, før man råbte eller vrissede ad den anden?

– Så har man et problem. Et skænderi er så destruktivt, som noget overhoved kan være. Du skal åbne op, før det bliver for sent, men først når du er klar til at lytte på den anden part. Man kommer ingen vegne af at skændes, lyder det fra Lene Søe.

 

Klik her for at se artiklen med Lene Søe på Ekstra Bladet:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/hoejsaeson-for-skilsmisser-saadan-overlever-jeres-parforhold-ferien/6738075

Forfatteren bag artiklen er 
Når jeg taler med dig, underviser, holder foredrag eller tema samlinger, interesserer det mig, at se og høre hvad der har betydning for dig lige nu. Inspirationen og de nye indsigter, skaber min skrivelyst, som min måde at nå ud til dig og offentligheden. Hensigten er at dele med dig, for vores fælles forståelse og trivsel i hverdagen. Uanset hvilken form for terapi du vælger hos mig, så vil der opstå en grad af forandring. Din oplevelse af at komme med en udfordring, kan føre dig frem til dine nye muligheder og ressourcer, som du kan handle på, som det virker bedst for dig.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer. Vær den første :-)

    Skriv en kommentar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *